Dagens Citat - 14 April



Hej følgere! Det er ved at være et godt stykke tid siden, at jeg sidst har lagt et indlæg ud her på bloggen.  I det et sidste halve år, har jeg ikke haft roen, lysten eller overskuddet til at opdatere min blog. Siden sommerferien har det hele været en smule turbulent, stressende, udfordrende, lærerigt og hårdt. Der er sket meget inden for relativ kort tid. I løbet af det halve år, efter jeg fik min studenterhue, har jeg været indlagt i hele sommerferien, været pædagogmedhjælper i en børnehave og flyttet hjemmefra!!

Da jeg i sin tid startede min blog op, havde jeg et ønske, mål og forventning til mig selv, om at, jeg jævnligt skulle ligge indlæg ud på min blog.  Jeg ved, at alle de mange erfarne/professionelle bloggere, som er derude, ofte opdatere deres blogs, for at holde fast i deres nuværende læsere, samt vække opsigt og interesse til nye potentielle følgere/læsere. Men hold nu op, at være en professionel blogger er altså ikke bare en hobby man lige gør i fritiden - Nej, det er et fuldtidsjob, hvor man skal være god til at tænke kreativ og nyt, være arrangeret, sætte en masse tid af og have mange projekter/bolde i luften.

Undervejs har jeg derfor ændret mit syn, og mening på hvordan min blog skal være og fungere.
Jeg har ikke til hensigt at blive en professionel blogger, som hver dag eller flere gange i ugen skal føle sig tvunget eller nødsaget til at lave et nyt indlæg. Hvis det var mit formål, ville min blog gå hen og blive et arbejde og måske pestilens i stedet for en hobby. Jeg har ikke et mål om, at blive en rigtig god blogger og få mange følgere. Jeg ønsker blot at have min blog som et frirum, og som en slags hobby, som jeg hygger mig med en gang imellem når overskuddet og lysten er der.

Nogle gange vil i opleve, at der kommer mange indlæg i en periode, andre gange kan der gå op til flere måneder før i, får at høre fra mig igen.
For som dagens citat siger, vil jeg prøve at koncentrerer mig om mit sind i nuet. Jeg er et sted i mit liv lige nu, hvor jeg prøver, at finde fokus på at finde roen og kernen indtil Lines indre, så jeg kan øve mig i at blive bedre til at leve i nuet. De sidste mange år har jeg levet gennem fortiden og fremtiden. Fortiden og fremtiden fylder stadigvæk meget hos mig, da mange af mine svar og følelser hentes i fortiden og mine drømme, ønsker og mål i fremtiden.

Håber dette citat fik jer til at tænke lidt!
- God dag derude!

Knus Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar